Vejledning for modeller           


 

Vejledning til modeller ved prøvefotografering i studie
Mød op hos fotografen frisk og udhvilet ca. 5 minutter før aftalt tid. Beregn ca. 1/2 time til optagelsen (pr. person).
TØJ
Normalt tages min. to situationer, medbring derfor gerne lidt forskelligt tøj. Bedste resultat opnås, hvis du har noget lyst/hvidt på overkroppen; det giver et godt reflekslys til ansigtet. Bukser/nederdel bør ligeledes være i lyse farver, uden dominerende mønstre (striber/tern/logos), der vil tiltrække opmærksomhed fra modellen
Kam/hårbørste og evt. krøllejern må gerne medbringes.

MAKE-UP/SOIGNERING
KVINDER: En let daglig make-up uden kraftige farver giver bedst indtryk af dig og din personlighed. Det giver også bedst mulighed for at bedømme, om du er egnet til specielle optagelser, f.eks. close-ups. Du kan godt møde op uden make-up og pålægge sminken på stedet.
MÆND: Vores fotos bliver som regel så skarpe, at selv et lille næsehår kan ses. Det er en god idé at være ganske nybarberet og at have været hos frisøren indenfor de seneste 14 dage.

retur

 

Copyright Knud Vedel